Den verdenskendte arkitekt, Antoni Gaudí, blev født i Reus i 1852. Med hovedværker som La Pedrera, La Sagrada Familia, Park Güell og Casa Batlló er Gaudí i dag den mest populære arkitekt i Barcelona. Gaudí kaldte Reus og omegn for "det smukkeste område i Catalonien", og naturen i området blev en indflydelseskilde, der gennem hele hans liv inspirerede ham til at finde nye former i arkitekturen.
Antoni Gaudí voksede op i en periode, hvor arkitekturen i Catalonien var i en rivende udvikling. Under indflydelse fra den nordeuropæiske Jugendstil og Art Nouveau arbejdede man i Catalonien med en ny arkitektur, som man på catalansk kaldte modernisme (og som på spansk gik under betegnelsen "modernismo"). Perioden er kendetegnet ved en enorm interesse for regionens arkitektoniske historie, og herunder særligt middelalderens arkitektur. For catalanerne repræsenterede middelalderen en storhedstid, der ikke var set siden.
I middelalderen var catalansk det mest talte sprog i Middelhavet bortset fra aramæisk. Siden kom regionen til at miste sin storpolitiske betydning, da Catalonien kom til at høre under Spanien og de habsburgske og de bourbonske styreformer.
Derfor er det naturligt, at middelalderens arkitektur tillægges en betydning, der går ud over bygningernes rent kunstneriske og æstetiske værdi. Gaudí var en del af denne bevægelse og han slog hurtigt sit navn fast som en af modernismens vigtigste arkitekter - men Gaudí var langt fra en enlig svale. Den catalanske modernisme var en bred bevægelse, der omfattede en lang række navne af arkitekter og kunsthåndværkere, som Gaudí enten samarbejdede eller konkurrerede med. Blandt periodens vigtigste skikkelser regnes Lluís Domènech i Montaner (1850-1923), Josep Puig i Cadafalch (1867-1956) , Josep Vilaseca i Casanovas (1848-1910) og Enric Sagnier (1858 -1931).
Gaudí kultiverede efterhånden en særlig kreativ, organisk byggeproces, der har træk til fælles med kunsthåndværkerens arbejdsproces, og det blev hurtigt en regel snarere end en undtagelse, at han i selve byggeprocessen foretog grundlæggende ændringer i bygningens struktur – til stor frustration for dem, der udførte arbejdet. Gaudís baggrund kan måske også forklare, hvorfor arkitekten som regel ikke opnåede mere end middelkarakterer på arkitektskolen i Barcelona. Skolens leder, arkitekten Elias Rogent (der bl.a. byggede Universidad de Barcelona på Plaça Universitat), sagde om Gaudí, da han skulle overrække hans eksamensbeviser: ”Mine herrer, vi befinder os i selskab med et geni eller en vanvittig!”
Her er brugen af kakler altdominerende, et velvalgt byggemateriale i denne sammenhæng idet Vicens ernærede sig ved produktionen af netop kakler. Den næste periode er kendetegnet ved en større påvirkning af gotikken/neogotikken. El Colegio Teresiano i Barcelona er et af de første værker, hvor indflydelsen fra denne byggestil bryder igennem. Det gælder også det første større værk for Güell, Finca Güell. Fra dette værk er særligt drageporten – et mesterværk i smedejern – blevet berømt. Det refererer til en af hovedværkerne i den nye generations nationalistiske litteratur, Jacint Verdaguers L’Atlàntida fra 1878. Dragen henviser til en omskrivning af myten om Hesperiderne, hvor en drage med vinger vogter en have, hvor der bor tre smukke nymfer. Herkules overvinder dragen og kan således komme ind i haven.
Også det storladne palads, Palau Güell, bygget et stenkast fra Barcelonas gotiske kvarter hører til den gotiske periode, og har talrige referencer til catalansk kultur og historie. Et andet af periodens hovedværker er krypten til kirken Colonia Güell. Bygningen spiller en hovedrolle som et arkitektonisk forstudie til den endelige udformning af La Sagrada Familia. Tegningerne, Gaudí efterlod, viser tydelige ligheder med La Sagrada Familia og indikerer, hvordan kirkens nedre del efter planerne skulle have haft samme bølgende form som taget på skolen ved siden af la Sagrada Familia. Desuden er det bærende element i krypten de skrå søjler, der skulle blive dominerende i la Sagrada Familia.
Efter Gaudís død i 1926 så catalanerne i mange år med en hvis ambivalens på bygningerne, arkitekten havde efterladt sig. Funktionalismen havde på dette tidspunkt for længst slået igennem og gjort andre arkitektonisk æstetiske værdier dominerende. Kun en lille skare, heriblandt surrealisterne, holdt i denne periode Gaudís fane højt. Salvador Dalí og Joan Miró var nogle af de få, der gav udtryk for en udelt begejstring for deres landsmand.
Salvador Dalí skrev i en artikel fra 1933 i magasinet Monitaure, at Gaudís værk var modernismens vigtigste repræsentant. Fra 1960’erne, da funktionalismen efterhånden slap sit tag, steg Gaudís popularitet, og i 1984 opnåede den catalanske arkitekt at få den vel nok største anerkendelse, der kan overgå en arkitekt: UNESCO inkluderede to af Gaudís værker på deres World Heritage List, Park Güell og Casa Milà. Siden er flere værker kommet til på UNESCO’s liste, herunder La sagrada Familia og La Cripta de la Colonia Güell.
Med City Tours Barcelona kan du bestille en guidet tur til Antoni Gaudís værker. Turen arrangeres for grupper, foreninger og firmaer. Gruppen skal være på mindst 8 personer, for at turen kan gennemføres.