Antoni Gaudis Casa Mila i Barcelona

Antoni Gaudís arkitektur i Barcelona

Antoni Gaudí (1852-1926) er Barcelonas kendteste arkitekt

Den verdenskendte arkitekt, Antoni Gaudí, blev født i Reus i 1852. Med hovedværker som La Pedrera, La Sagrada Familia, Park Güell og Casa Batlló er Gaudí i dag den mest populære arkitekt i Barcelona. Gaudí kaldte Reus og omegn for "det smukkeste område i Catalonien", og naturen i området blev en indflydelseskilde, der gennem hele hans liv inspirerede ham til at finde nye former i arkitekturen.

Antoni Gaudí voksede op i en periode, hvor arkitekturen i Catalonien var i en rivende udvikling. Under indflydelse fra den nordeuropæiske Jugendstil og Art Nouveau arbejdede man i Catalonien med en ny arkitektur, som man på catalansk kaldte modernisme (og som på spansk gik under betegnelsen "modernismo"). Perioden er kendetegnet ved en enorm interesse for regionens arkitektoniske historie, og herunder særligt middelalderens arkitektur. For catalanerne repræsenterede middelalderen en storhedstid, der ikke var set siden.

I middelalderen var catalansk det mest talte sprog i Middelhavet bortset fra aramæisk. Siden kom regionen til at miste sin storpolitiske betydning, da Catalonien kom til at høre under Spanien og de habsburgske og de bourbonske styreformer.

Skorsten på Casa Mila i Barcelona
De flotte skorstene på taget af Casa Milà

Derfor er det naturligt, at middelalderens arkitektur tillægges en betydning, der går ud over bygningernes rent kunstneriske og æstetiske værdi. Gaudí var en del af denne bevægelse og han slog hurtigt sit navn fast som en af modernismens vigtigste arkitekter - men Gaudí var langt fra en enlig svale. Den catalanske modernisme var en bred bevægelse, der omfattede en lang række navne af arkitekter og kunsthåndværkere, som Gaudí enten samarbejdede eller konkurrerede med. Blandt periodens vigtigste skikkelser regnes Lluís Domènech i Montaner (1850-1923), Josep Puig i Cadafalch (1867-1956) , Josep Vilaseca i Casanovas (1848-1910) og Enric Sagnier (1858 -1931).

Opvæksten i Reus og ankomsten til Barcelona

Gaudí blev født d. 25 juni 1852 i Reus. Hans forældre kom begge fra familier med stærke håndværksmæssige traditioner, og faderen, Francisco Gaudí, arbejdede i sit værksted el Mas de la Calderera . Gaudí lagde selv vægt på vigtigheden af, at han kom fra en håndværksmæssig baggrund. Gaudí var mere praktisk end teoretisk anlagt som arkitekt, fra sin familie havde han lært at arbejde med hænderne, men ikke at bruge tegninger eller abstrakte modeller.

Gaudí kultiverede efterhånden en særlig kreativ, organisk byggeproces, der har træk til fælles med kunsthåndværkerens arbejdsproces, og det blev hurtigt en regel snarere end en undtagelse, at han i selve byggeprocessen foretog grundlæggende ændringer i bygningens struktur – til stor frustration for dem, der udførte arbejdet. Gaudís baggrund kan måske også forklare, hvorfor arkitekten som regel ikke opnåede mere end middelkarakterer på arkitektskolen i Barcelona. Skolens leder, arkitekten Elias Rogent (der bl.a. byggede Universidad de Barcelona på Plaça Universitat), sagde om Gaudí, da han skulle overrække hans eksamensbeviser: ”Mine herrer, vi befinder os i selskab med et geni eller en vanvittig!”

Den mauriske arkitektur

De fleste af Gaudís tidlige projekter i begyndelsen af 1880’erne er præget af påvirkningen fra den arabisk arkitektur. I denne periode byggede Gaudí bl.a. Casa Vicens og Casa Comillas. Det særprægede Casa Vicens blev opført for Manuel Vicens i Montaner mellem 1883 og 1888 i calle Sant Gervasi de la Ciudad Condal (i dag, Calle les Carolines).

Mauriske former på Plaau Güell
Former inspireret af maurisk arkitektur på Palau Güell

Her er brugen af kakler altdominerende, et velvalgt byggemateriale i denne sammenhæng idet Vicens ernærede sig ved produktionen af netop kakler. Den næste periode er kendetegnet ved en større påvirkning af gotikken/neogotikken. El Colegio Teresiano i Barcelona er et af de første værker, hvor indflydelsen fra denne byggestil bryder igennem. Det gælder også det første større værk for Güell, Finca Güell. Fra dette værk er særligt drageporten – et mesterværk i smedejern – blevet berømt. Det refererer til en af hovedværkerne i den nye generations nationalistiske litteratur, Jacint Verdaguers L’Atlàntida fra 1878. Dragen henviser til en omskrivning af myten om Hesperiderne, hvor en drage med vinger vogter en have, hvor der bor tre smukke nymfer. Herkules overvinder dragen og kan således komme ind i haven.

Skulpturer på La Pedrera
Palau Güell, et af de tidlige hovedværker. Bygningen ligger tæt på Ramblaen.

Også det storladne palads, Palau Güell, bygget et stenkast fra Barcelonas gotiske kvarter hører til den gotiske periode, og har talrige referencer til catalansk kultur og historie. Et andet af periodens hovedværker er krypten til kirken Colonia Güell. Bygningen spiller en hovedrolle som et arkitektonisk forstudie til den endelige udformning af La Sagrada Familia. Tegningerne, Gaudí efterlod, viser tydelige ligheder med La Sagrada Familia og indikerer, hvordan kirkens nedre del efter planerne skulle have haft samme bølgende form som taget på skolen ved siden af la Sagrada Familia. Desuden er det bærende element i krypten de skrå søjler, der skulle blive dominerende i la Sagrada Familia.

Mod en personlig stil - Casa Batlló og Casa Milà

Med konstruktionen af Casa Batlló (1904-06) når Gaudís karriere sit foreløbige højdepunkt, og her udvikles til fulde de elementer, der skal blive dominerende i resten af karrieren, herunder brugen af glaseret tegl, og de bølgende bevægelser i strukturen. Huset er bygget oven på en allerede eksisterende bygning, som Gaudí omformede og gav nyt liv. Også i denne bygning findes der referencer til den catalanske nationalisme. Den enorme hjørnebygning et stykke længere oppe ad Passeig de Gràcia, Casa Milà, er et andet af Gaudís sene mesterværker. Det blev bestilt af Batllós ven, Pere Milá i Camps, der havde giftet sig til rigdom gennem ægteskabet med Roser Guardiola. Onde tunger i Milàs samtid lød, at Pere Milà var mindre interesseret i la Guardiolas enke (Roser Guardiola var enke) end i enkens kiste, eller guardiola, som det hedder på catalansk.

Skulpturer på La Pedrera
Skulpturer på Casa Milà/La Pedrera

Eftertiden og nye arkitektoniske tendenser

Omkring 1910 begyndte en række nye tendenser og arkitektoniske strømninger at gøre sig gældende i arkitekturkredse og i befolkningen. Det fik Gaudí at mærke allerede ved opførelsen af Casa Milà. Arkitektens byggeri fik en blandet modtagelse, og dagbladene var fyldt med karikaturtegninger af værket. ”Stenbruddet”, ”hvepsereden” og ”butterdejstærten” var bare nogle af de øjenavne, befolkningen gav Casa Milà. Det var et tegn på at Spanien – og resten af Europa – var på vej mod nye tider. I den catalanske kulturhistorie går denne bevægelse under navnet elnoucentisme. Bevægelsen er karakteriseret ved en international byggestil, der vender tilbage til klassicismen og senere retter sig mod den europæiske modernisme, funktionalismen. Dermed blev Gaudís højornamenterede og ekstravagante byggestil et fremmedelement i Barcelona, der hørte fortiden til.

Sagrada Familia - taget med søjler og lysindfald
Tag og søjler på Sagrada Familia *(1882- )

Efter Gaudís død i 1926 så catalanerne i mange år med en hvis ambivalens på bygningerne, arkitekten havde efterladt sig. Funktionalismen havde på dette tidspunkt for længst slået igennem og gjort andre arkitektonisk æstetiske værdier dominerende. Kun en lille skare, heriblandt surrealisterne, holdt i denne periode Gaudís fane højt. Salvador Dalí og Joan Miró var nogle af de få, der gav udtryk for en udelt begejstring for deres landsmand.

Glasmosaik Sagrada Familia
Glasmosaikker i Sagrada Familia

Salvador Dalí skrev i en artikel fra 1933 i magasinet Monitaure, at Gaudís værk var modernismens vigtigste repræsentant. Fra 1960’erne, da funktionalismen efterhånden slap sit tag, steg Gaudís popularitet, og i 1984 opnåede den catalanske arkitekt at få den vel nok største anerkendelse, der kan overgå en arkitekt: UNESCO inkluderede to af Gaudís værker på deres World Heritage List, Park Güell og Casa Milà. Siden er flere værker kommet til på UNESCO’s liste, herunder La sagrada Familia og La Cripta de la Colonia Güell.

Med City Tours Barcelona kan du bestille en guidet tur til Antoni Gaudís værker. Turen arrangeres for grupper, foreninger og firmaer. Gruppen skal være på mindst 8 personer, for at turen kan gennemføres.

For at læse mere om den guidede tur til Antoni Gaudís værker klik her.
ASTA - Association Society of Travel Agents
Enoturisme Penedès
Catalunya Turisme ACT
Visa, Mastercard, Amex