Mies van der Rohe

Mies van der Rohes Barcelona Pavillon

Mies van der Rohes mesterværk i Barcelona

Barcelona-pavillonen er en af de mest berømte eksempler på modernistisk arkitektur i Europa, og mange arkitekter kommer til Barcelona udelukkende for at besøge denne arkitektoniske perle. Er man ikke arkitekt er pavillonen alligevel i høj grad et besøg værd. Den ligger for foden af Montjuïc-bjerget, og skal man derop er det højst anbefalelsesværdigt at slå vejen forbi Mies van der Rohes værk.

Mies van der Rohe var en del af Bauhaus bevægelsen, der som bekendt "forbød" ornamentet, som Adolf Loos så berømt udtrykte det i sin artikel "Ornament er forbrydelse".

I denne pavillon i Barcelona, lykkedes Mies van der Rohe i at opføre et bygningsværk der på samme tid er enkelt og smukt. Kommer man fra Gaudís værker er der tale om et radikalt skift. Ornamenterne og det overpyntede hos Gaudí er restattet af en ren, næsten kynisk funktionalisme, men en funktionalisme, der har et smukt og rent udtryk.

Der er måske tale om det vigtigste af alle Mies van der Rohe's værker, og helt sikkert en af de vigtigste værker af de arkitektoniske modernistiske bevægelse. Barcelona-Pavillonen betød en helt ny måde at bygge på, da værket stod færdigt i 1929.

Marmor
Mies van der Rohe's imponerende byggeri er blevet genopført, så det i dag står præcis som det blev bygget.

Opført og gen-opført

Oprindeligt blev byggeriet opført i forbindelse med Verdensudstillingen i 1929 i Barcelona (som den tyske pavillon på udstillingen). Men som det ofte skete rev man pavillonen ned efter udstillingen. Først i forbindelse med afholdelsen af de Olympiske Lege i Barcelona i 1992 blev bygningen nyopført. Man byggede bygningen igen, udfra de originale tegninger, hvorfor den sikkert ligger meget tæt på den oprindelige bygning.

Praktiske oplysninger

Åbningstider
Bygningen har åbent hele året fra 10:00 til 20:00 og entreen er 4.5 Euro. Har du et studiekort, er du pnsionist eller kommer du som del af en større gruppe er der rabatter og hente.

Vi arrangerer guidede arkitektur-ture
Er jeres gruppe interesseret i en guidet arkitektur-tur med en dansktalende guide? Læs mere om vores arkitektur-tur.

Mies van der Rohes Barcelona Pavillon
AVINGUDA DEL MARQUÉS DE COMILLAS (har ikke noget gadenummer )
08038 Barcelona
93 423 40 16
pavello@miesbcn.com
www.miesbcn.com
ASTA - Association Society of Travel Agents
Enoturisme Penedès
Catalunya Turisme ACT
Visa, Mastercard, Amex