Vejret ved stranden

Klimaet i Barcelona

Vejret i Barcelona og Catalonien gennem året

Klimaet i Barcelona er mildt: temperaturen kommer sjældent under 5 grader og selv i januar og februar kan man opleve at have 16-17 grader med høj sol. Vinteren er kort og foråret begynder allerede at slå igennem i marts. Ja, faktisk blomstrer mandeltræerne allerede i midten af februar og fra da af, stiger temperaturen støt frem mod forår og sommer.

Juli og August er de varmeste måneder, og temperaturerne er disse to måneder så varme, at det er en tand for meget for de lokale indbyggere i Barcelona - her søger man væk, ud til sommerhuse ved vandet eller op i højderne (Pyrenæerne ligger blot halvanden times kørsel fra Barcelona.

Der er store udsving i temperaturerne i Catalonien: I Pyrenæerne nord for Barcelona er temperaturerne nogle helt andre end i Tarragona syd for Barcelona.

Der kan således være særdeles behagelige temperaturer i Pyrenæerne i juli og august, mens der er stegende hedt i Barcelona og de andre storbyer Tarragona, Girona og Lleida. Og det ved lokalbefolkningen godt - det er meget udbredt blandt Barcelonas indbyggere at tage nogle uger ud af kalenderen for at slappe af i Pyrenæerne i et sommerhus.

Alternativet kan være at tage til kystområderne mod nord eller syd, hvor det lufter lidt mere end i centrum af Barcelona, og hvor der er mulighed for at kombinere ture på stranden med en tur i svømmepølen. Kommer du til Barcelona om sommeren er temperaturen ofte 25-30 grader, og her kan vi anbefale at komme ud af byen eller at sejle en tur fra Barcelonas havn

- Læs mere om vores sejlture fra Barcelonas Havn

Overvejer du en rejse til Barcelona, men er du i tvivl om hvornår du skal afsted? Forår og efterår er generelt set de bedste tidspunkter at besøge Barcelona og Catalonien på. Det er her, at der er temperaturerne er mest behagelige, medmindre du skal på decideret strand- og badeferie.

Men der kan også være fordele ved at tage til Barcelona i vintermånederne. Her er der knap så mange turister i byen, og sammenligner man med temperaturerne i Danmark er der stadig en betydelig forskel.

Hvis man ser på Catalonien overordnet afhænger det dog af, hvor rejsen går hen i området. Der er selvsagt store forskel på, om du rejser til Pyrenæerner eller til selve Barcelona, om du bor ud til havet eller inde i landet, osv.

Sejltur på Middelhavet
Kom på en privat sejltur i Barcelona med en gruppe venner eller et firma

Fakta om vejret

Gennemsitstemperaturen i Barcelona:

Følgende temperaturer er gennemsnitstemperaturerne i Barcelona (dag og nat, altså målt over 24 timer)

  • Januar: 8,7 grader
  • Februar: 10,6 grader
  • Marts: 11,7 grader
  • Aprl: 13,8 grader
  • Maj: 19,6 grader
  • Juni: 22,4 grader
  • Juli: 25,5 grader
  • August: 23,9 grader
  • September: 22,4 grader
  • Oktober: 17,0 grader
  • November: 13,2 grader
  • December: 9,6 grader
Maksimumtemperatur i Barcelona
Temperaturen ligger mange dage på 30-35 grader i sommerperioden i Barcelona. En sjælden gang kommer temperaturen over 35 grader, men ellers er det et fænomen, man normalt skal længere sydpå i Spanien for at opleve. Den højeste temperatur man har målt i Barcelona er 38,4 grader. Det skete d. 15. august 1987.

Minimumtemperatur i Barcelona
Der er yderst sjældent frost i Barcelona, men det kan lade sig gøre. Historisk set er den lavest målte temperatur minus 10 grader. Den blev målt d. 11. februar i 1956.

Maskimumtemperatur i Catalonien
Den catalanske by Lleda ligger inde i landet. Her kan temperaturen på en varm dag i sommermånederne sagtens snige sig op omkring de 40 grader. I juli 1982 målte man 42,8 grader i Lleida.
ASTA - Association Society of Travel Agents
Enoturisme Penedès
Catalunya Turisme ACT
Visa, Mastercard, Amex