MNAC-museet, der blev bygget i 1929, men omdannet til museum i 1934, har en helt usædvanlig, men ikke særlig kendt, samling af kunst. Bag de tykke mure på det store palads bygget i renæssance-stil gemmer der sig ikke mindre end hvad der kan beskrives som den flotteste samling af ”primitivt” vægmaleri i Europa. Med andre ord er dette fantastiske museum i Barcelona for vægmaleriet, hvad Venedig og Ravenna er for mosaik-kunsten.
Denne utrolige samling af freskoer stammer fra små romanske kirker i Pyrenæerne. I løbet af de første årtier i det 20. århundrede opstod der pludselig en voldsom interesse for denne kunst, og det lykkedes via en italiensk teknik at fjerne billederne (der var medtaget pga. fugt fra de små kirker i et afsiddes område) og bringe dem til Barcelona. Oprindeligt er billederne sandsynligvis ikke malet af lokale kunstnere, men derimod af omrejsende kunstnere, der har bevæget sig i hele Middelhavet. Det viser sig bl.a. ved at der går motiver og teknikker igen, som blev udviklet i Byzantium, men som er kommet til Catalonien via omrejsende kunstnere, måske fra Sicilien.
