Historien om Sagrada Familia er en af de mest interessante i arkitektur-historien. Byggeriet er omgærdet af mystik og ingen ved præcis, hvornår byggeriet vil stå færdigt eller hvordan Antoni Gaudí, arkitekten bag kirken, præcis ønskede byggeriet skulle se ud.

Barcelonas tredje katedral
La Sagrada Familia kaldes Barcelonas tredjedele katedral (efter katedralen La Seu og Santa Maria del Mar, havets katedral). Gaudí og Bocabella, manden bag foreningen "Josefinerne" der startede projektet, ønskede en unik kirke, der havde den hellige familie (Sagrada Familia) som tematisk centrum.
Når kirken er færdig, vil den have 18 tårne, der repræsenterer hhv. de 12 apostle, de 4 evangelister, Jomfru Maria og Jesus. Jesus-tårnet, der vil blive rejst i kirkens centrum, vil måle totalt 170 meter. De højeste nuværende tårne måler 109 m.
Hurtigtoget og Sagrada Familia-Polemikken
Sagrada Familia var planlagt til at være lige i midten af Barcelona. Fra kirken er der samme afstand til havet og bjergene, og afstanden til floden i nord - Besos floden, og floden i syd, Llobregat-floden, er også den samme. Men når kommunen har planlagt at det nye hurtig-tog skal igennem Barcelona, har de ønsket, at så mange mennesker som muligt vil få mulighed for at bruge det.
Det betyder, at hurtigtoget vil passere lige under La Sagrada Familia i en tunnel. Mange personer i Barcelona er bange for, at dette vil true kirkens eksistens. Men UNESCO har for nylig lavet nogle målinger, der viser, at jorden under kirken skulle kunne holde til det...
