”De malerier, der i højest grad vakte min nysgerrighed var dem, hvor impressionismen opløstes til fordel for pointillismen. Den systematiske sammenstilling af appelsinen og violen gav mig en følelse af håb og glæde, en følelse, der mindede om den, jeg fik, når jeg så tingene gennem et prisme omgivet af en regnbue. Der var netop i spisesalen i mit hus en glaskande med en lille åbning, hvorigennem verden blev præsenteret på impressionistisk maner. Jeg plejede at have den i lommen og tog den hele tiden op for at se tingene fra den impressionistiske vinkel.
”Det forekom mig forfærdeligt at tænke på, at det var muligt, at jeg ikke blev anerkendt."
”Siden er mine ambitioner ikke på noget tidspunkt holdt op med at vokse, og på samme måde forholder det sig med mit storhedsvanvid. Jeg vil kun være Salvador Dalí og intet andet; efterhånden som jeg nærmer mig dette mål, fjerner Salvador Dalí sig fra mig.”
”Den eneste forskel på en sindssyg og mig selv er, at jeg ikke er sindssyg”.
”Den eneste forskel på surrealisterne og mig selv er, at jeg er surrealist.”
”Jeg havde brug for berømmelsen for at hævne skam/vanære, som min mors død, min religiøst dyrkede mor, var for mig.”
”Jeg vil blive hørt i hele den vide verden, for jeg er den mest repræsentative inkarnation af Efterkrigstidens Europa, efter at have oplevet alle dens eventyr, erfaringer og dramaer.”
