Cistercienser ordenen blev grunlagt under Robert de Champagne i 1075 i Molesme. Siden flytter ordenen til Citeaux i Bourgogne. Under Champagnes efterfølger får ordenen Pave Pascal III’s anerkendelse. Ordenen reformerer benediktinerreglen, benedikts Regula. I 1112 sluttede Bernard fra Clairveaux sig til ordenen, og i løbet af de næste århundreder voksede ordenen sig til en enormt magtfuld orden, der kom til at dominere det meste af Europa. I 1350 var der ikke mindre end 700 cisterciensiske munkeklostre og over 750 nonneklostre.
Inden for arkitekturen kom ordenen til at spille en vigtig rolle. Ordenen bragte nemlig gotikken med sig i etableringen af klostre i hele Europa.
Det var vigtigt for cistercienserne, at klostrene lå afsides, for at undgå for megen kontakt med andre mennesker. Derfor var klostrene nødt til at være selvforsynende. I det daglige liv spillede lægbrødrene en stor rolle. Disse var ikke underlagt munkeløftet og var ikke forpligtet til at bede så meget som munkene, men hjalp i det daglige med arbejdet på klostret og på marken.
Dragten
Cistercienserne bliver også kaldet De Hvide Munke pga. den hvide ordensdragt. Derover bærer de en sort cuculla (kappe).
